Interior decorating

Afspejler din bolig dig?

8

D. 29. maj fyldte jeg 22 år. Det var en rigtig dejlig dag, hvor stort set hele familien var forbi – dem alle lige fra min mormor og hendes kæreste, der var forbi med rundstykker om morgenen til hele svigerfamilien og min papzchen, der kom til spisen om aftenen og hyggede om mig (samt min veninde, der kom hele vejen fra det svenske).

Jeg fik en masse skønne gaver, blandt andet disse to søde hoptimister, som jeg har ønsket mig i længe. Sandheden skal dog lyde; jeg har ikke altid brudt mig om de små hoppende figurer – jeg hadede dem faktisk i starten, men da de så lavede en kobber version, var jeg solgt.

Jeg bliver i sådan et godt humør af at kigge på dem og ikke mindst af at give dem et lille daf – specielt eftersom den store ikke stopper med at hoppe de første fem minutter.

Det er en god måde at bryde det seriøse og måske lidt kolde moderne hjem og få noget sjov, hygge og måske også lidt ungdommeligt ind i hjemmet og jeg elsker dem!

De folk, der kender mig, ved, at jeg er en person, der vægter humor, selvironi og positivitet meget højt og derfor afspejler de mig nok meget godt.

Afspejler din indretning dig?

Follow my blog with Bloglovin

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG